UNDERSØGELSEN

Blot en fjerdedel af de 25-35-årige, der er nysgerrige på religion og åndelighed, finder
folkekirken relevant, og kun en femtedel af dem, føler sig inkluderet i folkekirken

Undersøgelsen ’Folkekirkens barrierer og potentialer blandt unge voksne’, der er foretaget med støtte fra
Folkekirkens Udviklingsfond, tegner et billede af en folkekirke, der ikke formår at virke relevant for en hel
generation af unge, hvoraf halvdelen ellers enten er religiøse eller nysgerrige på religion og åndelighed.

Folkekirken Vesterbro er Danmarks største sogn, og har haft stor succes med at tiltrække unge, men her har man
samtidig kunne se, at de siver væk omkring 25 års-alderen. Nu ved man mere om, hvorfor:
”Jeg glæder mig over undersøgelsen, for vi har tydeligvis ikke været gode nok til at fremstå relevante for netop
den målgruppe, men nu har vi nogle redskaber til at se, hvordan vi kan rette op på det,” siger menighedsformand
ved Folkekirken Vesterbro, Jens Andersen, og uddyber: ”Vi kan med undersøgelsen sætte fingre på områder,
hvor folkekirken ikke formår, at være en troværdig samtalepartner i unge menneskers liv, når vi ser den store
andel af unge der tænker på store ting i livet og den lille andel der bruger deres folkekirke til refleksion.”

De unge voksne tør ikke fortælle om deres tro

Ifølge undersøgelsen, der er lavet af Analyse og Tal, er 19 procent af gruppen aktivt troende, og yderligere 29
pct. åndeligt søgende. Kun en fjerdedel af de i alt 48 procent, finder folkekirken relevant og blot en femtedel af
dem føler sig inkluderet af folkekirken. Samtidig viser undersøgelsen, at samme gruppe er bange for, at andre
folk dømmer dem og misforstår dem, når de taler om deres åndelighed.

Netop her, har Folkekirken Vesterbro haft succes med at række ud til de helt unge, fortæller tidligere præst i uKirke, Thomas Nedergaard: ”I uKirke har vi vendt perspektivet om. I stedet for at fortælle de unge, hvad de skal tro, spørger vi, hvad tro er
for dem,” siger han og uddyber: ”Igennem arbejdet med undersøgelsen, har vi kunne spejle vores arbejde i
analysen, og kan se, at vi i den grad er lykkes med at skabe meningsfyldte fællesskaber, der kan rumme den store
kakafoni af tanker om livet der præger unge menneskers liv, og ind i kakafonien, være en stemme der kan
udfordre eller støtte med kristendommen.”

Psykolog frem for præst

Ifølge undersøgelsen synes 44 procent, at det er svært at få nok inspiration, hjælp og støtte fra deres
eksisterende netværk til at håndtere tanker, tvivl og bekymringer. Langt størstedelen af dem
har overvejet at tale med en fagperson såsom en psykolog, terapeut eller lignende, mens blot 14 procent har
overvejet at tale med en præst.

”Analysen viser, at den manglende interesse for at bruge præster til at få støtte og hjælp kan skyldes manglende
bevidsthed om, at muligheden findes. Derudover kan det virke overvældende at skulle gå ind i en kirke for at søge
hjælp til personlige tanker og bekymringer. Begge dele skal vi have ændret,” siger menighedsrådsformand ved
Folkekirken Vesterbro, Jens Andersen.

​

FAKTA

Undersøgelsen er lavet af Analyse og Tal for Folkekirken Vesterbro med støtte fra Folkekirkens
Udviklingsfond, og er baseret på kvalitative fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelse til 1103
danskere mellem 22 og 35 år, og et litteraturstudie der bredt gennemgår dansk forskning om unges
fællesskaber, engagement og spirituelle liv. Resultatet af undersøgelsen udkommer i bogform senere på året.